Parkens dyrevelfærd
Som nye ejere af en allerede eksisterende minizoo, er der mange anlæg som man gerne vil bygge større eller rive ned.
Når man holder dyr i fangenskab, går man altid på kompromis, da man begrænser dyrenes plads at bevæge sig på.
Det gælder også grisen du spiser, datterens kanin, familiens hund, osv.
Det er langt fra alle dyr som kræver lige meget plads, da mange arter vil have det fint med at få serveret deres foder, så de kan spare den energi.
I naturen handler det om at spare på energien, da man aldrig ved hvornår næste måltid kommer.
Mange krybdyr kan gå lange perioder uden at spise, hvis blot de basale livsbehov er dækket.
Det er f.eks. grunden til at mange slanger og krokodiller ligger stille, da det ikke kan betale sig at flytte sig.
Nogle dyregrupper bruger det meste af deres vågne tid på at søge føde. Her tænker jeg bl.a. på græssende og migrerende dyr, men faktisk også rovdyr, som kan bruge flere dage på at spore et bytte.
Når maden blot bliver serveret, så kommer der et kæmpe tomrum i hverdagen, som ellers ville have været brugt på at søge føde.
Disse ”aktive” dyr går derfor hurtigt hen og keder sig i fangenskab, hvilket betyder, at vi dyrepassere bliver nød til at tænke foder og miljøberigelse ind i den daglige pasning.
Vi arbejder derfor konstant på at finde nye måder at aktiverer vores dyr på igennem dagen.